Barbies karriere

I dag er det 56 år siden, at Barbie blev lanceret. Dengang arbejdede Barbie som tøjmodel. Siden har den travle dame haft mere end 150 forskellige jobs, bl.a. som kasseassistent i en slikbutik. 

Men hvad tjener Barbie egentlig?

Umiddelbart ser det ikke ud som om, at lønnen er det afgørende for Barbie, når hun skifter fra et job til et andet. Hun valgte fx. at gå fra en timeløn på over 617,47 kr som kirurg i 1973 til en timeløn på 144,08 kr som aerobicintruktør i 1984. Det er et fald på 473,39 kr, eller hvad der svarer til 77%. 

Vi har undersøgt lønniveauet på seks af Barbies professioner og sammenlignet dem:

Barbies Arbejde

I 1997 arbejdede Barbie som tandlæge til en timeløn på 482,72 kr, men da sukkertrangen blev for stor og for svær at forene med tandlægefaget, fik hun i 2002 i stedet arbejde som kasseassistent i en slikbutik til en timeløn på 184,55 kr. Hvis Barbie arbejdede fuldtid lå hendes årsløn på 355.074,20 kr.

Med så lav en indkomst har det været umuligt for hende at have råd til at fodre sine over 43 kæledyr, som bl.a. inkluderer 21 hunde, 12 heste, 3 ponyer, 6 katte, en papegøje, en chimpanse, en panda, en løveunge, en giraf og en zebra. Bare hundene kommer til at koste 327.250 kr årligt og hestene løber helt op i 360.000 kr. Det er 687.250 kr årligt bare for hundene og hestene, og beløbet er langt over Barbies årlige indkomst. Oven i det beløb kommer resten af dyrenes foder og vedligeholdelse for ikke at tale om Barbie og Kens villa, biler og designertøj.

Vi må håbe at Barbie får success som balletdanser - et job hun prøver kræfter med i 2015. 

 

Se hvordan vi har regnet den ud:

 

Løn:

$$617,\!47\text{ kr}-144,\!08\text{ kr}=473,\!39\text{ kr}$$

$$\frac{473,\!39\text{ kr}}{617,\!47\text{ kr}}=0,\!767=77\text{ procent}$$

 

Årsløn:

$$1924\text{ timer}\cdot 184,\!55\text{ kr. i timen}=355.074,\!20\text{ kr.}$$

 

Hundene:

$$187.000\text{ per hund}\cdot 21\text{ hunde}= 3.927.000\text{ kr.}$$

$$\frac{3.927.000\text{ kr}}{12\text{ aar}}=687.250\text{ kr}$$

 

Hestene:

$$2.500\text{ kr/mdr}\cdot 12\text{ mdr}=30.000\text{ kr. pr. hest}$$

$$30.000\text{ kr/hest}\cdot 12\text{ heste}=360.000\text{ kr}$$

 

Det bliver

$$360.000\text{ kr}+327.250\text{ kr}=687.250\text{ kr,}$$

for at holde hunde og heste. Oven i det beløb kommer alle de andre dyr.

 

 

Kilder:

http://www.dr.dk/tips-fra-dr/tips-og-raad/rabatten/laes-her-for-du-kober-et-kaeledyr.htm

http://collectdolls.about.com/library/blbarbiefacts.htm

http://work.chron.com/pay-scale-high-fashion-modeling-22212.html

http://www.livecareer.com/career-tips/job-market/barbie-work-history

http://www.healthcaresalaryonline.com/surgeon-salary.html

http://www1.salary.com/Fitness-Instructor-hourly-wages.html 

http://www.bls.gov/oes/current/oes291021.htm

http://www.livecareer.com/career-tips/job-market/barbie-work-history

http://barbiemedia.com

https://www.uddannelsesforbundet.dk/da-DK/Tillidsrepraesentanter/TR-Haandbog/~/media/Files/Tillidsrepresentanter/Arbejdstid%20fridage%20og%20vejrlig%202012-2013_generelt.ashx

http://samvirke.dk/forbrug/artikler/187000-kroner-hundeliv.html

Har du en kommentar til indholdet på denne side? Send os en mail!