Black Friday

Så går det løs. Allerede i nat klokken 00.00 kan du gøre vilde handler, når den amerikanske tildbudsdag, Black Friday, begynder.
Sidste år blev der omsat for 2.001.000.000 kr. på dagen.
Det er 348 kr. per dansker. Hvilket faktisk er mere per person end i Black Fridays hjemland, USA. Her omsættes kun for 64 kr. per person.

Black Friday

Danskernes forbrug på Black Friday er så markant, at det er større end bruttonationalproduktet for 9 mindre lande. Blandt andet Mikronesien og Marshall Øerne.

God fornøjelse med din shopping.

Sådan har vi regnet det

Danskernes forbrug var sidste år 2.001.000.000 kr. på Black Friday. Det danske befolkningstal var i følge Danmarks Statistik 5.745.526 i 3. kvartal af 2016. 
Gennemsnitsforbruget er altså:
\(
\frac{2.001.000.000\, \mathrm{kr.}}{5.745.526\, \mathrm{personer}} = 348{,}27\, \mathrm{kr./person}
\)

I USA var forbruget i 2016 3,3 mia. dollars. For at sammenligne de to beløb, skal dette først omregnes til kr.. Kursen på dollars er i dag 6,31 kr. per dollar. 
Amerikanernes forbrug omregnet til danske kroner er altså:
\(
3.300.000.000\, \mathrm{\$} \cdot 6{,}31\, \mathrm{kr/\$} = 20.823.000.000\, \mathrm{kr.}
\)

Befolkningstallet i USA er 326.625.791. 
Forbruget per person er:
\(
\frac{20.823.000.000\, \mathrm{kr.}}{326.625.791\, \mathrm{personer}} = 63{,}75\, \mathrm{kr./person}
\)

BNP

Når man skal sammenligne landes BNP er det typisk nødvendigt at omregne til dollars, da de ofte er angivet i den amerikanske møntfod. Vi omregner, danskernes forbrug på Black Friday til dollars:

\(
\frac{2.001.000.000\, \mathrm{kr.}}{6{,}31\, \mathrm{kr./\$}} = 317.115.689 $
\)

Dette beløb er ifølge FN's tal fra 2015 større end BNP for henholdsvis: Federated States of Micronesia, Cook Islands, Anguilla, Palau, Marshall Islands, Nauru, Kiribati, Montserrat og Tuvalu.

Har du et spørgsmål, du vil stille om Black Friday 2017? Skriv det i Webmatematiks forum!
Har du en kommentar til indholdet på denne side? Send os en mail!