NCC bygger pandahjem i Zoo

Vi glæder os til april 2019. Der ankommer to længe ventede nye beboere til Zoo i København: To kinesiske pandaer.

De skal bo i et specialdesignet anlæg, som NCC er ved at lægge sidste hånd på. NCC inviterede os på byggepladsbesøg i efterår, så vi kunne tage et kig bag kulisserne i det fantastiske byggeri.

Det gav os lyst til at regne lidt på pandaerne og deres spisevaner. For der er jo, som vi siger, matematik i alt. 

NCC bygger det nye Pandahus i Zoo i København 
NCCs byggeplads i ZOO

Bambus eller ingenting

Pandaer lever udelukkende af bambus. Meget bambus. Bambus er ikke en særlig energirig føde, så pandaerne spiser 20-40 kilo bambusskud hver eneste dag for at få næring nok.

Hvis vi sammenligner pandaernes bambus med andre bjørnes foretrukne føde, svarer 20-40 kilo bambusskud til 2-4 kilo laks for gråbjørnen eller 0,5-1 kilo sælspæk for isbjørnen.

Hvor andre bjørne bruger mere tid på jagt end på at spise, spiser pandaerne det meste af dagen.

Sådan har vi regnet

For at regne ud, hvor meget energi pandaerne får ud af deres daglige 20-40 kilo bambusskud, må vi først kende energimængden i bambusskud.

100g bambusskud indeholder ca. 20kcal.

Vi starter med at udregne energimængden for 1kg i stedet for 100g,

$$ 20\, \frac{kcal}{ 100g} \cdot 10 = 200\, \frac{kcal}{kg}$$

Da vi ved, at pandaer spiser 20-40 kilo om dagen, kan vi herfra udregne den samlede mængde energi, de indtager på en dag.

$$ 200\, \frac{kcal}{kg} \cdot 20\, kg = 4000\, kcal\\
200 \, \frac{kcal}{kg} \cdot 40\, kg = 8000 \, kcal$$

Pandaen indtager altså 4000-8000kcal om dagen.

NCC bygger pandahuset i Zoo i København - også toiletterne er imponerende 
Selv toiletterne i pandahuset imponerer.

Laver vi det samme regnestykke for gråbjørnens laks, får vi:
Laks indeholder ca. 200kcal pr. 100g, svarende til 2000kcal pr. kilo.

$$ 200\,  \frac{kcal}{ 100g} \cdot 10 = 2000\, \frac{kcal}{kg}$$

For at bestemme hvor meget laks en gråbjørn skal spise for at opnå 4000-8000kcal, laver vi et regnestykke, der ser sådan ud:

$$ \frac{4000 \frac{kcal}{kg}}{2000\, kcal} = 2\, kg$$

$$ \frac{8000 \frac{kcal}{kg}}{2000\, kcal} = 4\, kg$$

Gråbjørnen kan altså nøjes med at spise 2-4 kilo laks for at få den samme næring som pandaen får af sine 40-80 kilo bambus.

Prøv selv at lave det samme regnestykke for at finde ud af, hvor meget sælspæk, isbjørnen skal indtage for at nå 8000kcal. Sælspæk indeholder 772kcal pr. 100g.

NB! For at gøre udregningerne om pandaernes kost så enkle som muligt, har vi lavet vores beregninger alene ud fra energimængden i bambusskuder. Pandaen spiser både bambusskud og bambusstænger, men da der er forskel på energimængden af disse, har vi holdt os til bambusskud.

Kilder:
https://www.fitbit.com/foods/Seal+Blubber/18760
https://www.vaegttab.nu/mad/ukategoriseret/laks-fersk/12435
https://www.fitbit.com/foods/Bamboo+Shoots+Canned/21529


Entreprenørvirksomheden NCC har siden 2015 været Matematikcenters hovedsponsor. I Matematikcenter arbejder vi for at skabe begejstring og bedre forståelse for matematik og naturvidenskab blandt børn og unge. Gennem samarbejdet med NCC viser vi potentialet i en erhvervsrettet eller teknisk uddannelse.

Har du en kommentar til indholdet på denne side? Send os en mail!