Præsidentvalget i USA
I dag, den ottende november, er der valg i USA - blandt andet til præsidentembedet. Modsat Danmark, hvor et flertal i folketinget udpeger en statsminister, så vælges USA's præsident gennem et såkaldt electoral college. Når stemmerne i hver stat optælles går de altså ikke direkte til præsidenten, men til electors, der lover at stemme på en given kandidat. Umiddelbart minder det om, hvordan en dansk statsminister vælges, men der er en stor forskel! Hvor pladserne i folketinget tildeles proportionalt med antal stemmer på et parti, så har USA et winner takes all-system, hvor en kandidat kun skal få flertallet af stemmer i en stat, for at få alle electors som staten er berettiget til. Herunder er fordelingen af electors efter valget i 2012.
Det virker indvilket, og er det også, men det kan give nogle overraskende situationer. Vi har regnet os frem til, at man kan vinde det amerikanske præsidentvalg med blot 22% af de afgivne stemmer.
Sådan har vi regnet det ud
Først lavede vi en liste over alle 50 stater og Washington DC (der ikke er en stat, men tæller uafhængigt i præsidentvalg). Herefter skrev vi befolkningsandelen i procent, antallet af electors og hvor stor en del af USA's befolkning som hver elector repræsenterer ind i et regneark.
Med disse oplysninger indskrevet, så kunne datasættene sorteres, så de stater hvor hver enkelt stemme talte mest (og derfor har den laveste befolkning pr. elector) lå først. Herefter indsatte vi to yderligere kolonner, der løbende optæller hhv. stemmer og electors vundet. Da valgene er winner takes all, så er det kun nødvendigt at få lige over 50% af stemmerne i hver stat. I udregningen regner vi med 50,1% af stemmerne ved hvert delstatsvalg. Ved konsekvent at fokusere på stater, hvor den enkelte stemme er meget værd, bliver det tydeligt at antallet af electors stiger meget hurtigere end antallet af stemmer. For at blive valgt som præsident skal man have 270 ud af de 538 electors - ved at følge kolonnen, der løbende tæller antal electors så runder den 271 ved delstaten Michigan (den er farvet grøn i regnearket). Ud fra Michigan kan vi aflæse en minimums stemmeprocent på 21,8%. I dette scenarie ville en præsident blive valgt på trods af, at næsten fire ud af fem havde stemt på en anden kandidat.
Værd at tage højde for
Det opstillede scenarie er selvfølgelig helt usandsynligt. Ud over at få lige præcis over 50% af stemmerne i 40 delstater, så skal den fiktive kandidat undgå nogle som helst stemmer overhovedet i de 10 resterende stater, der tilsammen udgør 56,49% af befolkningen.
På trods af det usandsynlige, så er der fire eksempler i USA's historie på, at en kandidat har vundet uden et flertal af stemmerne. Det nyligste tilfælde var da George W. Bush vandt over Al Gore i år 2000. Hvad yderligere har gjort netop det valg kontroversielt, var at Bush kun vandt delstaten Florida (der har 29 electors) med 537 stemmer.