Roskilde Festival - Få den bedste plads

Festivalsæsonen er i gang, og nu er der ikke længe til, at Roskilde Festival åbner hegnet og lader glade festivalgæster strømme ind på campingområdet.

Men inden der kan nydes lunkne øl i fesivalstolene, er der et ræs der skal vindes - ræset om den gode teltplads på Roskilde Festival 2015. Her handler det om hurtighed og den gode plads i køen, men måske man også kan kaste et blik på sin taktik. Er det fx hurtigst at løbe ad stierne eller at tage den lige vej? 

Vi har kigget på betydningen af flere faktorer: Rute, fodtøj og baggagemængde. 

(Se vores resultat her)

Roskilde Åbning


Den lige vej eller ad stierne?

De fleste vil gerne lægge deres camp tæt på musikken, rimelig centralt, højtliggende og langt fra toiletterne (og hegnene). Vi har fundet et godt sted i G-området, som kan opfylde disse krav. Vi har ud fra denne lokation til campen udregnet, hvordan man hurtigst løber derhen fra indgang East 1. 

Løberute , Roskilde Festival (1)

Den lige vej (på kortet markeret med lyserød)

Underlag Målt på kort Løbelængde
Sti 8,3 cm 136 m
Terræn 1,7 cm 664 m

Ad så meget sti som muligt (på kortet markeret med blå)

Underlag Målt på kort Løbelængde
Terræn 5,4 cm 432 m
Sti 7,5 cm 600 m

Fra kortets målestoksforhold vides, at 2,5 cm svarer til 200 m. Det vil sige, at 1 cm svarer til 80 meter.

$$\frac{200\text{ m}}{2,\!5 \text{ cm}}=80\text{ m/cm}$$

  • Det tager 30,1 sekunder pr. 100 meter at løbe på sti i normalt tempo. Det svarer til en hastighed på 3,32 m/s
  • Det tager 31,3 sekunder pr. 100 meter at løbe i terræn i normalt tempo. Det svarer til en hastighed på 3,19 m/s

Det tager:

$$\frac{664 \text{ meter i terræn}}{3,\!19 \text{ m/s}}+\frac{136\text{ meter ad sti}}{3,\!32 \text{ m/s}}\\=208,\!15 \text{ sekunder}+40,\!96 \text{ sekunder}=249,\!11 \text{ sek. ad den lige vej}$$

Og:

$$\frac{432 \text{ meter i terræn}}{3,\!19 \text{ m/s}}+\frac{600\text{ meter ad sti}}{3,\!32 \text{ m/s}}\\=135,\!4\text{ sekunder}+180,\!72 \text{ sekunder}=316,\!14 \text{ sek. at løbe mest muligt ad stierne}$$

Det kan altså bedste betale sig at stikke kursen ud med det samme og løbe den lige vej til den udsete teltplads, på trods af at løbetempoet er lavere i terræn end på stierne.


Gummistøvler eller løbesko?

Og så kommer det helt svære spørgsmål: Er det klogest at løbe i løbesko og bære på gummistøvlerne eller løbe i gummistøvler og bære på løbeskoene?

Løbehastighed i gummistøvler: 3,15 m/s

Løbehastighed i løbesko: 3,32 m/s

Nedsat fart pga ekstra kilo: 2-3 sekunder pr. km (vi regner med 2,5 sekunder.)

Vægt, gummistøvler: 1,85 kg

Vægt, løbesko: 0,23 kg

Med gummistøvler på, kan man holde fødderne tørre. Men kan man også få den bedste teltplads?

Den direkte rute er 800 meter lang. 

Løb i løbesko, bære på gummistøvler:

$$\frac{800 \text{ m}}{3,\!32\text{ m/s}}+2,\!5 \text{ s/km/kg}\cdot 0,\!8 \text{ km}\cdot 1,\!85 \text{ kg}\\=244,\!7 \text{ sekunder, hvis vi ser bort fra terrænet}$$

Løb i gummistøvler, bære på løbesko:

$$\frac{800\text{ m}}{3,\!15\text{ m/s}}+2,\!5 \text{ s/km/kg}\cdot 0,\!8 \text{ km}\cdot 0,\!23\text{ kg}\\=254,\!4 \text{ sekunder, hvis vi ser bort fra terrænet.}$$

Det er altså hurtigst at løbe i løbesko og bære gummistøvlerne på trods af den øgede vægt.

Tager vi højde for, at der på nogle strækninger løbes i terræn, tager ruten: 

$$249,\!11\text{ sekunder}+2,\!5 \text{ s/km/kg}\cdot 0,\!8\cdot 1,\!85\text{ kg}\\=252,\!81\text{ sek. i løbesko med gummistøvler på slæb.}$$

 Gummistøvler


Ekstra vægt

Og hvor meget betyder vægten af teltet? Lad os forestille os, at du ikke bliver sænket pga. teltets form.

Hver gang vægten øges med 1 kilo, bliver du 2-3 sekunder langsommere pr. kilometer. (Vi regner med 2,5 sekunder.)

Dvs. at hvis du bærer et stort telt til 4 personer, som vejer 8,7 kg, er du

$$8,\!7\text{ kg}\cdot 2,\!5\text{ sekunder/kg}=21,\!75\text{ sekunder}$$

ca. 22 sekunder langsommere pr. km end du normalt ville være. 

Bærer du derimod et lille telt til 3 personer på 4,1 kg,

$$4,\!1 \text{ kg}\cdot 2,\!5\text{ sekunder/kg}=10,\!25\text{ sekunder}$$

vil du kun være ca. 10 sekunder langsommere end normalt. 

Den hurtigste rute var den direkte vej. Det vil tage 249,11 sekunder at løbe den hurtigste rute hvis du ikke bærer på dine gummistøvler. Du skal dog have et telt med til at spærre pladsen af.

Hvis du bærer på et stort telt til 4 personer, vil den direkte rute tage:

$$249,\!11 \text{ sekunder}+21,\!75\text{ s/km}\cdot 0,\!8\text{ km}=266,\!51 \text{ sekunder}$$

Hvis du derimod løber med et lille telt til 3 personer vil ruten tage:

$$249,\!11 \text{ sekunder}+10,\!25\text{ s/km}\cdot 0,\!8\text{ km}=257,\!31 \text{ sekunder}$$


Sådan gør du det hurtigst!

Ud fra vores beregninger ser vi, at den hurtigste vej til område G fra Indgang East 1 er, at løbe den lige vej i løbesko med et let telt på slæb. Så kan du nemlig gøre det på 257,31 sekunder som svarer til 4 minutter og 17 sekunder. Lad dine venner vogte tasker og gumistøvler da ekstra vægt kan betyde de afgørende sekunder for hvem der kommer først til de gode pladser.

Rigtig god festival!


Kilder:

http://www.harald-nyborg.dk/p2167/nakano-familietelt-4-pers

http://www.harald-nyborg.dk/p8718/nakano-iglo-telt-3-pers-fur

http://aktivtraening.dk/spoerg-os/spoerg-om-vaegttab/hvor-meget-hurtigere-bliver-jeg-af-at-tabe-mig

http://www.niras.dk/aktuelt/nyheder/2014/~/media/files/niras-dk/aktuelt/nyheder/pdf/niras-roskilde-festival.ashx

http://www.niras.dk/aktuelt/nyheder/2014/her-skal-du-ikke-slaa-teltet-op-paa-roskilde.aspx

http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-06-29-roskilde-festival-se-hvordan-50000-loeber-igennem

Har du et spørgsmål, du vil stille om Roskilde Festival? Skriv det i Webmatematiks forum!
Har du en kommentar til indholdet på denne side? Send os en mail!