Tour de France 2017

I årets udgave af Tour de France skal de 198 cykelryttere i løbet af 21 dage  bestige 23 bjerge og kæmpe sig igennem 3.540 km.
Det kræver en kraftpræstation, og det kræver en ordentlig portion mad!

Tourdefrance1

For at kunne slæbe sig selv op ad bjerg efter bjerg og kilometer efter kilometer, så indtager cykelrytterne svimlende 8000 kalorier hver eneste dag Tour de France står på - altså samlet set 140.000 kalorier i løbet af de 21 dages Tour de France. Til sammenligning indtager en hobbycykelrytter på de danske landeveje kun 3000 kalorier hver dag.

Rugbrødsmotoren

Hvis du skulle spise 8000 kalorier for at få din rugbrødsmotor til at fungere, så ville du være nødt til at spise næsten 4kg rugbrød. Det svarer til 79 skiver på en enkelt dag.

Rugbrød

Eller hvis du bedre kan lide grøntsager, så skal du spise 74 kg agurk. Du skal altså spise, hvad der svarer til en persons kropsvægt i agurk. Vel at mærke på bare en enkelt dag.


Cheeseburger og marsbar
Man kan selvfølgelig også gøre det nemmere for sig selv og i stedet snuppe noget fastfood.
Hvis du gerne vil indtage 8000 kalorier, skal du således spise 35 marsbarer eller 26 cheeseburgere fra McDonaldsCheeseburger

Jakob Fuglsang

Om bare 10 dage, når cykelrytterne langt om længe har spist 140.000 kalorier og cyklet mere end 3000 km, så skal vinderen af årets Tour de France findes.

Den eneste dansker, der stadig har en reel chance for at løbe med sejren er Jakob Fuglsang, der inden dagens etape er nummer 5 i klassementet; bare 1 minut og 37 sekunder efter løbets nummer 1, Chris Froome.

På trods af, at han er så vanvittig tæt på løbets nummer 1, så levner bookmakerne ham ikke mange chancer for at ende med at vinde løbet. Således ser de kun en sandsynlighed på 4% for, at det er Jakob Fuglsang, der løfter den gule trøjer over hovedet på Champs-Élysées om 10 dage.

Tilgengæld giver de ham en tredjedels sandsynlighed for, at han kommer i Top 3 og dermed med på podiet.  

Så lad os håbe, at Fuglsang får spist alle sine 8.000 kalorier, så han måske kan overraske og løbe med sejren.

Sådan har vi regnet det

Kalorier

Vi tager eksemplet med rugbrød.
Rugbrød indeholder 855 kJ per 100 gram. Da det er givet i kJ skal vi først lige omregne det til kalorier. Der går 4.2 kJ per kalorie.
Altså:
\( \frac{855\, \mathrm{kJ}}{4{,}2\, \mathrm{kJ/kcal}} = 203{,}57\, \mathrm{kcal} \)

Vi har nu bestemt kalorier per 100g rugbrød. Vi omregner til kalorier per kg.
\( \frac{203{,}57\, \mathrm{kcal}}{100\, \mathrm{g}} \frac{1000\, \mathrm{g}}{\mathrm{kg}} = 2035{,}7 \, \mathrm{kcal/kg} \)

Nu kan vi så bestemme hvor mange kg rugbrød, der skal spises for at spise lige så meget som en Tour de France cykelrytter.
\( \frac{8000\, \mathrm{kcal}}{2035{,}7 \, \mathrm{kcal/kg}} = 3{,}93\, \mathrm{kg} \)

Men det kan være lidt svært at overskue, hvor meget 3,93kg rugbrød svarer til. Så vi omregner det til skiver rugbrød. 1 skive vejer 50g.
\( \frac{3{,}93\, \mathrm{kg}}{0{,}05\, \mathrm{kg}} = 78{,}6 \)

Altså skal mam spise 78,6 skiver rugbrød for at indtage det samme som en cykelrytter igennemsnit indtager hver dag i løbet af Tour de France.

Fuglsang i gult

Oddset på at Fuglsang vinder Tour de France er på nuværende tidspunkt 25.
For at omregne odds til den implicitte sandsynlighed som bookmakeren har tilknyttet til at hændelsen anvendes følgende formel

\( \frac{1}{\mathrm{odds}} = \mathrm{sandsynlighed} \)

Her gør vi dog den forsimpling, at bookmakerens tilbagebetaling er 100%. Dette er dog ikke tilfældet. For at sikre sig overskud er bookmakerens teoretiske tilbagebetaling ofte nede på 90%. Det er netop derfor, at "huset altid vinder".

Altså opnår vi:

\( \frac{1}{\mathrm{25}} = 0{,}04 \)
Fuglsang har således en 4% chance for at vinde.

Oddset på, at han kommer i Top 3 er 3,25. Vi anvender samme princip.
\( \frac{1}{\mathrm{3{,}25}} = 0{,}31 \)


Kilder til fødevareoplysninger:

http://www.rapsol.dk/Da/
https://mad.coop.dk/kiosk/chokolade/chokoladebarer/marsbar-5000159407236
http://www.mcdonalds.dk/dk/Vores_mad/Kvalitet/ernaering-allergi.html

Har du et spørgsmål, du vil stille om Tour de France 2017? Skriv det i Webmatematiks forum!
Har du en kommentar til indholdet på denne side? Send os en mail!