Funktioner

I dette afsnit om funktioner lærer vi om koordinatsystemet og lineære ligninger i koordinatsystemet. Vi finder herefter hældningsgraden og skæringspunktet ved hjælp af to tilfældige punkter på grafen. Vi regner os frem til renteformlen, som er et eksempel på en eksponentiel udvikling, hvilket vi lærer om i de to næste afsnit. Vi regner os frem til fordoblingskonstanten og halveringskonstanten for eksponentielle funktioner og får forklaret hvorfor eksponentielle funktioner altid har enten en fordoblingskonstant eller en halveringskonstant. Vi lærer om potensfunktioner og betydningen af koefficienterne, samt hvordan man finder x og y i en potensfunktion. Vi lærer også hvordan man finder koefficienterne a og b, når man kender to punkter på grafen for en potensfunktion. I sidste afsnit under funktioner ser vi på logaritmer og logaritme regneregler.

Koordinatsystemet

Vi lærer om koordinatsystemets to akser (x og y) og fire kvadranter. Vi lærer også at indtegne punkter i et koordinatsystem.
Hvad er en funktion?

En funktion er i matematik en regel, der til hvert x knytter nøjagtigt et y. Funktionen beskriver en sammenhæng mellem de to variable x og y. Man kan bruge en funktion til at finde par af samhørende variabler og indtegne disse i et koordinatsystem.
Lineære funktioner

En funktion er lineær, hvis alle punkter på en graf ligger på en ret linje. Vi lærer i dette afsnit om sildeben og kigger på de lineære funktioners grafiske udtryk.
Find a og b (lineær)

I dette afsnit gennemgår vi, hvordan man finder konstanterne a og b (hældningskoefficienten og skæringen med y-aksen), når man kender to punkter på grafen.
Renteformlen

I dette afsnit gennemgår vi renteformlen, som viser dig hvor mange penge, du vil have efter et bestemt antal år med den samme rente. Renteformlen er et eksempel på en eksponentiel udvikling.
Eksponentiel udvikling

Hvis du har at gøre med noget, der vokser/aftager med en fast procent pr. tidsenhed, så er der tale om eksponentiel udvikling. En eksponentiel udvikling skrives ofte på formlen y=b⋅a^x Vi gennemgår i dette afsnit forskellige eksempler på eksponentielle udviklinger og lærer at finde x og y, ved hjælp af logaritmereglerne.
Find a og b (eksponentiel)

Vi vil her gennemgå, hvordan man finder konstanterne a og b (fremskrivningsfaktoren og skæringen med y-aksen) for en eksponentiel funktion, når man kender to punkter på grafen.
Fordoblings- og halveringskonstant

Enhver eksponentiel udvikling har en fordoblings eller en halveringskonstant. Disse beskriver hvor langt man skal gå hen ad x-aksen før værdien af y er enten fordoblet (med en voksende eksponentialfunktion) eller halveret (med en aftagende eksponentialfunktion).
Potensfunktioner

En potensfunktion skrives på formlen y= b⋅x^a. Vi gennemgår her betydningen af a og b og kigger samtidig på grafen for en potensfunktion. Vi slutter med at vise hvordan man finder x og y.
Find a og b (potens)

Vi vil her gennemgå, hvordan man finder konstanterne a og b (eksponenten og skæringen med linjen x=1) for en potensfunktion, når man kender to punkter på grafen.
Logaritmer

Vi lærer at udregne logaritmer og bliver præsenteret for logaritmeregnereglerne, som man blandt andet kan bruge til at omforme udtryk, så de bliver lettere at regne ud. Desuden introduceres vi til den naturlige logaritme og andre logaritmer.
Opsparingsannuitet
Gældsannuitet