Geometrisk selvportræt

Geometriske selvportrætter er en kunstnerisk tilgang, hvor matematik og billedkunst mødes. Når en kunstner arbejder med portrætter kigger han eller hun på proportionerne i ansigtet som f.eks. øjnenes placering og størrelse. Der bruges også geometriske pricipper som symmetri, former, vinkler og afstande. 

Nogle kunstnere anvender geometriske figurer til at udtrykke portrætter på en mere abstrakt måde, som på billederne her.

 

Kubisme: I årene 1907-1914 opstod den kunstneriske stilart Kubisme i Frankrig. Kubismen var kendetegnet ved, at man legede med forskellige perspektiver og forenklede genstande ved at tegne dem som geometriske figurer.

At arbejde med geometriske selvportrætter i praksis

Her handler det ikke om at tegne noget, der ligner, men om at måle, undersøge og eksperimentere med sit eget og en makkers ansigt gennem geometri, form, proportion og abstraktion. 

Opgaven er inspireret af kubismen og kunstnere som Picasso, hvor portrættet bliver personligt, skævt, skørt og fantasifuldt. Der arbejdes med nogle af de samme principper, som anvendes i fx. arkitektur og tøjdesign: skabeloner, arbejdstegninger og præcise målinger, og desuden arbejdes der med fordobling og målestoksforholdet 2:1.

Prøv selv

På følgende side kan du se, hvordan man kan arbejde med geometri og kunst i skabelsen af abstrakte selvportrætter.