Dialog med matematik

Nogle gange kan det være svært at starte en samtale om skolen med dit barn. Enten fortæller dit barn slet ikke noget, eller også fortæller de så meget, at det kan være svært at finde rundt i. Der er stor forskel på, om dit barn lige er begyndt i skole eller har gået i skole mange år. Nogle forældre oplever f.eks. at deres børn bliver mere lukkede, når de kommer i puberteten. Lige meget hvad, er samtaler om skolen og matematik vigtige for dit barns velvære og forståelse af verden.

På denne side kan du læse om:

Samtaler om matematik: Gode råd til spørgsmål, du kan stille, når dit barn arbejder med matematik eller er nysgerrig på matematik.

At starte en samtale: Generelle råd til at starte en samtale med dit barn om skolen - uanset dit barns alder. 

Samtaler om matematik

Hvordan kan I tale om matematik derhjemme?

Samtalerne kan handle om matematikopgaver, som dit barn skal løse, men de kan også handle om matematik i andre situationer. Under Matematik udenfor skolen kan du få inspiration til at arbejde mere uformelt med matematik derhjemme. 

I dette afsnit kan du læse om gode råd til spørgsmål, du kan stille, når dit barn arbejder med matematikopgaver.

• Spørgsmål 1: ”Hvad synes du opgaven handler om?”
• Spørgsmål 2: ”Hvilken slags matematik skal du bruge?”
• Spørgsmål 3: ”Har du løst andre opgaver, der ligner?”
• Spørgsmål 4: ”Hvordan finder vi ud af, om det er rigtigt?”
• Spørgsmål 5: ”Hvordan har du løst det?”
• Spørgsmål 6: ”Er det altid rigtigt?”

Nedenfor har vi uddybet, hvorfor disse spørgsmål er gode at stille dit barn.

Spørgsmål 1: ”Hvad synes du opgaven handler om?”

Nogle matematikopgaver indeholder en lille historie om et problem, der skal løses. Hvis dit barn siger ”jeg ved ikke, hvad man skal gøre”, kan det handle om, at opgaven indeholder nogle ord eller sætninger, som dit barn ikke forstår. Det kan være en god idé, at du venter lidt med at løse selve opgaven. Når du spørger dit barn, hvad de synes, opgaven handler om, kan du få afklaret, om dit barn forstår opgavens historie og de ord, der er med i opgaven. Når I har talt om opgavens historie, og dit barn forstår opgaven, kan I gå i gang med at løse den. Under Sproget i matematik kan du læse mere om, hvordan sprog kan være en udfordring i matematik.

Spørgsmål 2: ”Hvilken slags matematik skal du bruge?”

I stedet for at give dit barn svaret på, hvordan opgaven kan løses, er det en god idé, at dit barn bruger den viden, de allerede har. Kig fx på følgende opgaveformulering:

Mikkel og Jasmin har sparet penge op. Mikkel har sparet 1850 kr. op. Jasmin har sparet 2380 kr. op. Hvor mange penge har Jasmin mere end Mikkel?

Her kan du som forælder med fordel spørge: ”hvilken slags matematik skal du bruge?”. Det kan være, at dit barn siger ”plus eller minus”. Til det kan du svare ”det lyder som en god idé, skal vi prøve en af dem?”.

Nogle børn vil udtrykke modstand, hvis de synes, at du som forælder løser opgaven på andre måder end den, der anvendes i skolen. Sørg så vidt muligt for at hjælpe dit barn til at hjælpe sig selv. Dit barn vil nok stadig opleve, at du hjælper dem - også selvom du ikke løser opgaven for dem.

Spørgsmål 3: ”Har du løst andre opgaver, der ligner?”

Dette spørgsmål kan hjælpe dit barn med at hjælpe sig selv. Ofte ligner matematikopgaver hinanden, men det er ikke sikkert, dit barn er opmærksom på det. Hvis der er tale om en opgave med en bestemt historie, kan historiens indhold få børnene til at mene, at de aldrig har løst sådan en opgave før.

Hvis dit barn skal løse en opgave, der handler om at købe is i en isbod, er det ikke sikkert, at barnet har løst opgaver om isboder før, men de har måske arbejdet med andre former for butikker eller opgaver med lignende situationer.

Hjælp dit barn med at tale om, hvilken slags matematik der skal bruges og få deres opmærksomhed væk fra den konkrete historie. Som forælder vil du sjældent stå med et barn, der skal løse en bestemt type opgave for første gang.

Spørgsmål 4: ”Hvordan finder vi ud af, om det er rigtigt?”

Mange børn har brug for at få bekræftet, om en opgave er løst rigtigt. Hvis dit barn spørger ”er det rigtigt?”, så stil spørgsmålet ”hvordan finder vi ud af, om det er rigtigt?” i stedet for at svare ja eller nej. Man kan derefter regne ’baglæns’. Hvis dit barn fx skal løse følgende opgave:

Mikkel og Jasmin har sparet penge op. Mikkel har sparet 1850 kr. op. Jasmin har sparet 2380 kr. op. Hvor mange penge har Jasmin mere end Mikkel?

For at løse opgaven skal dit barn udregne \(2380-1850=530\). For at undersøge om det er rigtigt, kan I regne ’baglæns’ ved at skrive \(1850+530=2380\).

I kan også prøve at løse problemet på en anden måde for at se, om I får samme resultat. Eller I kan vurdere, om resultatet er realistisk? Passer det med det, I forventer? Her er overslag et godt redskab. Hvad er \(2300-1800\)? Det er 500, og derfor må resultatet også være cirka 500.

Spørgsmål 5: "Hvordan har du løst det?"

Dit barn arbejder med matematik derhjemme og vil gerne vide, om en opgave er løst rigtigt. Opgaven går ud på at finde arealet af et rektangel som nedenstående.

Selvom det ser rigtigt ud, så er det vigtigt, at du som forælder siger: ”Det ser rigtigt ud, men hvordan har du løst det?”

Det kan nemlig være, at dit barn slet ikke har beregnet arealet, men derimod omkredsen af rektanglet. I dette tilfælde er de to resultater tilfældigvis ens, men du opdager først fejlen, når dit barn forklarer, hvordan de har løst opgaven.

Spørgsmål 6: "Er det altid rigtigt?"

Dit barn siger stolt: ”Når jeg ganger med 10, så skal jeg bare sætte 0 bag på!”

Det er måske en opdagelse, som dit barn selv har gjort, eller noget som dit barn har fået fortalt. Men her er det guld værd at sige: ”Hvor spændende, men er det altid rigtigt?” 

Bagefter kan man undersøge, om det altid er rigtigt. Når man ganger 5 med 10, så er reglen god nok:

$$ 5\cdot 10 = 50 $$

Men når man ganger 2,5 med 10, så gælder reglen faktisk ikke længere:

$$ 2{,}5 \cdot 10 = 25 $$

Spørgsmålet er altså godt, fordi det er med til at undersøge, om der findes grænser for, hvornår en regel gælder i matematik. Du behøver ikke at kende svaret på forhånd som forælder. Mange gange er det godt at være nysgerrig sammen med dit barn. 

At starte en samtale

Mange forældre kender denne situation. I har sat jer klar til at spise aftensmad og du vil gerne vide, hvordan dit barn har haft det i dag, og derfor spørger du:

Forælder: ”Hvordan har din dag været?”
Barn: ”Den har været okay”
Forælder: ”Hvad har du lavet i dag?”
Barn: ”Mange ting”

Derefter oplever mange forældre, at det kan være svært at komme videre. Det er ofte, når man som forælder synes, at der er allermest brug for at tale sammen, at det er allermest svært. 

Her kommer 5 generelle råd til at starte en samtale om skolen: 

Råd 1: Vær mere konkret i dit spørgsmål

I stedet for at spørge, hvordan dagen er gået, så spørg om en helt bestemt ting. Fx ”hvordan gik det i matematik i dag?” eller ”hvilket fag var det bedste i dag?”.
Når du spørger dit barn, hvordan hele dagen er gået, så kan det være svært for dit barn at finde rundt i alle dagens indtryk. Årsagen til, at dit barn svarer ”den har været okay” kan være et udtryk for, at du stiller et overvældende spørgsmål. Børn i alle aldre (og voksne) kan have svært ved at overskue hele dagen på én gang.

Råd 2: Brug ugeplanen, men lad være at quizze

Hvis dit barns lærer skriver en ugeplan, kan du med fordel bruge planen til at gøre dine spørgsmål konkrete. Hvis du har læst, at dit barn har haft om ligninger i matematik, kan du spørge: ”hvad lavede I med ligningerne i dag?”. Du skal dog lade være med at quizze dit barn. Dit barn skal ikke opleve, at hjemmet er en test af, om de har hørt efter i skolen - man ville som voksen også være træt af at blive testet i sit arbejde, når man har fri. 

Råd 3: Advar dit barn og giv dit barn tid

Når du spørger dit barn, så giv tid, før de skal svare. Du kan advare dit barn om, at du vil snakke og selv lave noget andet i mellemtiden. Fx kan du sige: ”jeg er rigtig nysgerrig på, hvordan det gik i matematiktimen i dag - kan du ikke lige tænke over det, mens vi låser cyklerne op?” eller ”jeg er nysgerrig på, hvad du synes var det bedste fag i dag - kan du ikke lige tænke over det, mens du dækker bord, så kan vi tale om det, mens vi spiser”. På den måde får dit barn mulighed for at overveje dit spørgsmål, inden I skal tale sammen. Dit barn får mulighed for at strukturere sine tanker og ofte bliver jeres samtale bedre.

Råd 4: Start selv samtalen

I stedet for at det altid er dit barn, der skal begynde, kan du selv lægge ud. Hvis du har en mistanke om, at dit barn har en konflikt med en kammerat, kan du tage udgangspunkt i dine egne oplevelser. Fx kan du sige ”ej, jeg har været lidt uvenner med en kollega de seneste par dage, men i dag havde vi en rigtig god snak - har du prøvet at være uvenner med nogen fra klassen?”.
Måske er du i tvivl, om dit barn har svært ved noget fagligt. I stedet for at spørge direkte, kan du sige ”lige nu er vi i gang med at bygge et hus for en kunde og det er vildt svært at lægge gulvet - har du prøvet, at det kan være svært nogle gange i skolen?”.

Råd 5: Lad dit barn tale og lytte 

Du og dit barns samtale skal gerne være en samtale og ikke en monolog. Når du taler med dit barn så husk, at både du og dit barn skal sige noget. Det bedste ville være, hvis dit barn vænner sig til at spørge dig, hvordan det gik på dit arbejde i dag, så bliver dialogen ligeværdig. Du kan begynde denne vane med at lade dit barn fortælle først, og derefter fortælle om din dag - også selvom du ikke er blevet spurgt.

De 5 råd kan opsummeres til: Vær konkret, brug ugeplan, giv tid, start selv, tal og lyt.

Aldersbestemte råd

Der er også nogle særlige kneb, du kan bruge til børn på forskellige klassetrin. Her kan du læse om nogle af disse særlige kneb.

Særligt til børn i indskolingen (0. til 3. klasse):

• Godnathistorie
  Det kan være en god idé at læse godnathistorie sammen. At have god tid inden sengetid, hvor der er ro og tryghed, er en god mulighed for at tale med dit barn. Der er også gode muligheder for at lære. Hvis dit barn selv kan læse, kan I skiftes til at læse højt. De ord, dit barn lærer gennem at læse historier, vil gavne i alle skolens fag.
  
  
• Lad dit barn tegne
  Hvis dit barn har svært ved at fortælle om dagen, så bed det tegne en tegning over, hvad der skete i fx matematik. Så kan du spørge ind til de ting, som bliver tegnet.

Særligt til børn på mellemtrinet (4. til 6. klasse):

• Lad dit barn tegne
  Ligesom med indskolingsbørn, kan det være lettere for et barn i 4. klasse at tegne, hvad der er sket i skolen. Så kan du spørge ind til de ting, der er på tegningen.
  
  
• Lad dit barn skrive
  Hvis dit barn finder glæde ved at skrive, så spørg om de kan skrive en historie om, hvad der skete i fx matematik. Så kan du spørge ind til de ting, som bliver skrevet. På den måde giver du dit barn tid til at tænke, samtidig med at dit barn træner skrivning.

Særligt til børn i udskolingen (7. til 9. klasse):

• Gå en tur
  Det er en anden oplevelse at tale sammen, mens man går. Dit store barn føler sig ikke fanget i situationen ligesom derhjemme under middagen. Gåturen kan måske åbne op for en samtale.
  
  
• Vær tålmodig
  Der sker meget i dit barns liv i øjeblikket. I stedet for at presse dit barn, så vær tålmodig. Grib de chancer, der opstår for at have en samtale.