Renters rente-effekten

Hvis du har hørt efter i fysiktimerne, så har du helt sikkert hørt om Albert Einstein. Men nu handler det jo ikke om fysik, men om pension, så hvorfor nævner vi Einstein her? Det gør vi, fordi Einstein kaldte renters rente for den mægtigste kraft i universet. Og i dette afsnit skal vi se mere på rentes rente, og hvad det har af betydning for din pensionsopsparing. Hvis du sætter 100 kr ind på en opsparingskonto og får 5 % i rente, så vil du efter 1 år have:

$$100 \mathrm{kr} \cdot 1{,}05 = 105 \mathrm{kr}.$$

Efter 2 år vil du så have:

$$105 \mathrm{kr} \cdot 1{,}05 = 110{,}25 \mathrm{kr}.$$

Læg mærke til, at hvis vi “bare” får 5 % i rente af de 100 kr, i alt 5 kr om året, så har vi 110 kr og ikke de 110,25 kr. Forskellen på de 25 øre kaldes renters rente. Og måske tænker du nu, at man i dag ikke kan få noget for 25 øre. Det er helt rigtigt, men hæng på lidt endnu. For med større beløb kan rentes rente blive til en hel del. Og derfor er det vigtigt, at du starter din pensionsopsparing så tidlige som muligt.

Jo før jo bedre

Lad os se på 2 eksempler. I det første tilfælde forestiller vi os, at du starter din pensionsopsparing, når du er 25 år og går på pension som 65-årig. I det andet tilfælde siger vi, at du starter med at arbejde, når du er 25 år, men du venter med at oprette en pensionsopsparing til du er 35 år, og så går du stadig på pension som 65-årig. Du indbetaler 1.000 kr om måneden eller 12.000 kr årligt og får 5% i rente. Så i det første eksempel indbetaler du i alt i 40 år, mens du i det andet eksempel indbetaler i 30 år.

Den akkumulerede opsparing kan ses i denne graf:

Hvis du indbetaler i 30 år, så får du samlet set sparet lige knapt 800.000 kr sammen. Indbetaler du derimod i 40 år, så ender du med at have ca. 1.450.000 kr til pension. På de 10 år, der er forskellen mellem de 2 eksempler, indsætter du i alt:

$$12.000 \mathrm{kr} \cdot 10 \mathrm{år} = 120.000 \mathrm{kr}$$

på pensionsopsparingen, mens forskellen på den samlede pensionsopsparing er

$$1.450.000\mathrm{kr} - 800.000\mathrm{kr} = 650.000 \mathrm{kr}.$$ 

Det ses derfor her, at rentes rente effekten ikke bare er småpenge, men faktisk er en markant større opsparing. 

Derfor er det vigtigt, at du starter din pensionsopsparing så tidligt som muligt.

Hvor meget skal du spare op til pension?

Der findes nok ikke et generelt svar på dette spørgsmål. Men her er et par gode råd og tommelfingerregel. Som udgangspunkt har du nok ikke brug for samme indtægt, når du går på pension, som du havde, mens du gik på arbejde. Og hvorfor så ikke det. Når du går på pension skal du ikke længere betale arbejdsmarkedsbidrag, ligesom du heller ikke har udgifter til fagforening, a-kasse og transport til arbejde. Hvis du har fået børn, så har de nok nået en alder, hvor du ikke længere skal forsøge dem. Som tommelfingerregel, så vil mange kunne “nøjes” med at have en årlig pension, der svarer til ca. 70-80 % af deres løn. Et andet forhold, som er værd at overveje er, om du har brug for lige mange penge fra de pension hvert år fra det tidspunkt, hvor du går på pension eller om du måske er bedre tjent med at have flere penge til en start og færre senere. Hvis det er tilfældet, så kan du med fordel spare din pension op i forskellige former for pensionsordninger. Se mere i afsnittet om former for pension.

Har du et spørgsmål, du vil stille om Renters rente-effekten? Skriv det i Webmatematiks forum!
Har du en kommentar til indholdet på denne side? Send os en mail!