Hvordan lægger man et budget
Det første skridt, når du gerne vil lægge et budget, er at finde ud af, hvilke indtægter og udgifter du har.
Når du skriver dine udgifter og indtægter op, er det vigtigt, at du skriver alt op. Dit budget skal give dig overblik over din økonomi, så hvis du udelader forskellige ting bliver det ikke særlig repræsentativt for din reelle økonomi, og så bliver det svært at bruge i virkeligheden.
Faste og varibale indtægter og udgifter
Det er en rigtig god idé at dele både indtæger og udgifter op i faste og variable.
INFO |
En fast udgift er en udgift der er den samme måned efter måned fx husleje. En variabel udgift ændrer sig fra måned til måned. Det kan eksempelvis være de penge du bruger på julegaver eller biografbilletter. |
Variable indtægter/udgifter er som navnet antyder et beløb der varierer fra måned til måned. Faste indtægter/udgifter er derimod de samme hver måned. Når du har fødselsdag kan det være, at du får penge penge i gave. Netop de penge er et eksempel på en variabel indtægt.
Det er vigtigt at opbygningen af dit budget giver dig mulighed for at rette på posterne.
Opdeling af udgifter
Nogle udgifter skal måske kun betales en gang om året eller en gang hvert kvartal (hver 3. måned). Hvis du har denne type poster, der måske kun betales en gang årligt, så sørg for at dele denne post ud på hver enkel måned som dit budget løber over. Betaler du eksempelvis 2520 kr. i licens en gang om året, så del det ud, så der hver enkel måned er en post på 210 kr. Eller når du skal til tandlæge en gang hvert år, sørg for at der er en lille post på dit budget der indeholder din tur til tandlægen, så du husker at lægge penge til side. Ellers bliver det rigtig dyrt i én måned, når udgiften rent faktisk falder.