Feriepenge

Som del af din løn, får du også feriepenge. Det er penge, som bliver indsat på en feriekonto og som du så kan bruge til at holde ferie. 

Feriepenge svarer til 12,50% af din løn og de udregnes inden, der er fratrukket ATP, AM-bidrag og skat. Men du skal dog til gengæld stadig betale AM-bidrag og skat af dem.

Hvis din løn er 3.000 kr., så er dit feriepengebeløb:

\(3.000\cdot 12{,}50\% = 375\,\mathrm{kr.}\)

Herefter skal du betale AM-bidrag:

\(375\,\mathrm{kr.} \cdot 8\% = 30\,\mathrm{kr.}\)

Efter AM-bidrag er betalt, har du således \( 375\,\mathrm{kr.} - 30\,\mathrm{kr.} = 345\,\mathrm{kr.}\)

Dette beløb skal der så til sidst betales skat af:

\(345\,\mathrm{kr.}\cdot 36\% = 124{,}20\,\mathrm{kr.}\)

Feriepenge indsat på feriekontoen

I sidste ende bliver der altså indsat \(345\,\mathrm{kr.} - 124{,}20\,\mathrm{kr.} = 220{,}80\,\mathrm{kr.}\) på din feriekonto. 

 

Har du et spørgsmål, du vil stille om Feriepenge? Skriv det i Webmatematiks forum!
Har du en kommentar til indholdet på denne side? Send os en mail!