Det flydende snesmeltningsanlæg i Oslo Havn
Det flydende snesmeltningsanlæg i Oslo Havn
I Norge falder der, som de fleste nok har fornemmelsen af, mere sne end i Danmark. I Danmark er det ofte nok at salte vejene, men i Norge er vejsalt langt fra nok. Sneplovene efterlader store bunker sne, og byen har store problemer med at komme af med snebunkerne.
For at løse Oslos sne-problem, udviklede NCC's chefingeniør Terje Myrhaug et flydende snesmeltningsanlæg. Det ligger til kaj i Oslo Havn, hvor det kan smelte og rense store mængder sne på kort tid. Det rensede smeltevand udledes i Oslofjorden.
Kilde: NCC VDC
Anlægget fungerer ved, at vand fra havnebassinet blandes med sneen, så den smelter. Vandet pumpes op fra 23m dybde, hvor vandtemperaturen er varmere end ved overfladen.
Ved temperaturer omkring 4 grader kan anlægget smelte \( 500 \, m^3\) sne pr. time. Er temperaturen omkring 9 grader, fordobles kapaciteten af anlægget til \(1000 \, m^3 \) sne pr. time.
Smeltning uden opvarmning
Da snesmeltningsanlægget bruger vand fra havnen til at smelte sneen, bruger det næsten ingen energi på at smelte sneen. Og på grund af anlæggets centrale placering midt i Oslo, slipper byen for at køre sneen ud af byen.
Samlet set, er snesmeltningsanlægget derfor en bæredygtig løsning på Oslos sne-problem.
Skidt og snavs sorteres fra
Udover at smelte sneen, renser anlægget smeltevandet, inden det føres ud i Oslo havn.
Sne fra vejene indeholder en masse skidt, grus og affald. Sneen rensens også for større ting som mobiltelefoner, smykker og endda cykler for ikke at tale om miljøskadelige materialer som tungmetaller og lignende..
Kilde: Jesper Damon Stokke
Kobber i sneen
Fra 2012-2017 fjernede anlægget bl.a. 33kg kobber. Kobber bruges bl.a. i ledninger i hjemmet. Vi vil forsøge at regne ud, hvor mange meter ledning de 33kg kobber svarer til:
I en almindelig ledning, som dem vi bruger til lamper, er ledningskvadratet \( 0.75mm^2 \).
Ledningskvadratet er arealet af tværsnittet af den ledende del af ledningen (kobberet). Vi antager, at kobbertrådene i ledningen danner en cylinder af ren kobber.
Vi skal regne os frem til længden på en ledning, der indeholder præcis \( 1cm^3 \) kobber. Vi ønsker at finde netop den længde, fordi densitet typisk er defineret i gram pr. kubikcentimeter( \( \frac{g}{cm^3} \) ).
Vi skal derfor løse en ligning med én ubekendt - længden: Først finder vi radius af ledningen.
Fordi vi kender tværsnitsarealet og antager, at vi har med en cylinder at gøre, ved vi at arealet findes som \( A = \pi \cdot r^2 \). Vi isolerer radius ved at dividere med \( \pi \) og tage kvadratroden på begge sider af lighedstegnet,
$$ \sqrt{\frac{0.75mm^2}{\pi}} = 0.49mm $$
Når vi kender radius kan vi finde længden af en kobberledning, som indeholder præcis \( 1cm^3 \) kobber. Det gør vi fra rumfanget af en cylinder, \( V = \pi \cdot l \cdot r^2 \),
$$ 1cm^3 = \pi \cdot 0.49^2 \cdot l $$
Vi skal nu have isoleret \( l \), da det er længden af kobbercylinderen. Det gør vi lettest ved at dividere med radius og \( \pi \) på begge sider af lighedstegnet. Heraf får vi:
$$ \frac{1cm^3}{(0.49cm)^2\cdot \pi} = l \implies l = 132.6cm $$
Densiteten af kobber er en kendt størrelse, \( 8.96 \frac{g}{cm^3} \). Vi kan derfor finde ud af, hvor mange \( cm^3 \) der går på 33kg. 33kg er 33000g, så
$$ \frac{33000g}{8.96 \frac{g}{cm^3}} = 3683cm^3 $$
Vi bestemte tidligere, hvor meget kobberledning der går på \( 1cm^3 \) kobber. Vi kan nu finde ud af, hvor lang en kobberledning anlægget har samlet sammen i driftsperioden.
$$ 3683cm^3 \cdot 132.6\frac{cm}{cm^3 \, \mathrm{kobber}} = 488 366cm $$
Omregner vi fra cm til m, ser vi, at de 33kg kobber, anlægget opsamlede fra 2012-2017 svarer til 4,9km ledning.
Kobber ender typisk ikke i grundvandet, men flere andre metaller renseanlægget opfanger ville typisk sive ned i grundvandet. Det er derfor vigtigt, at rense sneen inden den hældes i havet.
Hvis man endnu ikke imponeret over anlægget, så har det også filtreret 2500 tons grus og 500 tons affald og slam fra den smeltede sne siden 2012.
Takket være snesmeltningsanlægget S/S Terje, er Oslo sluppet for en del skidt og tungmetal i drikkevandet, mindre sne i gaderne og lidt renere luft.
Entreprenørvirksomheden NCC har siden 2015 været Matematikcenters hovedsponsor. I Matematikcenter arbejder vi for at skabe begejstring og bedre forståelse for matematik og naturvidenskab blandt børn og unge. Gennem samarbejdet med NCC viser vi potentialet i en erhvervsrettet eller teknisk uddannelse.