Nedskæringer på uddannelse
I denne uge nedlægger tusindvis af gymnasieelever undervisningen for at tage til demonstration mod nedskæringer på ungdomsuddannelser.
Det såkaldte omprioriteringsbidrag gør, at gymnasierne skal spare 2 % af deres budget om året indtil 2019. Derudover skal gymnasierne også betale for erhvervsskolereformen og udligning af taxameterordningen med HHX, så gymnasier modtager lige mange taxameterkroner for en HHX-elev som en STX-elev.
Den varige årlige besparelse kommer til at være på 975 millioner kroner. Besparelserne vil samlet set betyde 11,9 % mindre i statstilskud til STX.
Det betyder en besparelse på, hvad der svarer til 1693 gymnasielærere (ifølge Danske Gymnasier).
For at undgå at skære i kvaliteten i uddannelserne foreslår Venstres ordfører for ungdomsuddannelserne, Peter Juel Jensen, at gymnasierne i stedet sparer på eksempelvis bygningsdrift, rengøring, pedel, varme og administration. Det betyder, at gymnasierne skulle spare, hvad der svarer til 135 % af udgifterne til administration, 81 % af udgifterne på bygningsdriften (hvor fx rengøring og pedel også går ind under) eller 3051 % af udgifterne på markedsføring. Man kan naturligvis ikke spare mere end 100 % af et beløb, og herudfra kan vi se, at det bliver særdeles vanskeligt at gennemføre besparelserne uden at lade det gå ud over undervisningen og de fysiske rammer for den.
Sådan har vi regnet det ud:
I tabellen ses Danske Gymnasiers opgørelse af gymnasiernes samlede udgifter:
Administration:
Ledelse, administration og administrative fællesskaber udgør 7,86 % + 0,96 % = 8,82 %. $$ \frac{11,9 \%}{8,82\%} \cdot 100\%= 135 \%$$
Hvis man skal spare 11,9 %, vil det svare til 135 % af administrationsudgifterne.
Det siger sig selv, at man ikke kan spare 135 % af sine udgifter væk.
Bygningsdrift:
14,74 % af gymnasiernes budget går til fx varme, vand, vedligeholdelse af skolens bygninger, pedelløn og nye naturfagslokaler.
$$ \frac{11,9 \%}{14,74\%} \cdot 100\%= 81 \%$$
Hvis man skal spare 11,9 % her, vil det altså svare til, at 81 % af udgifterne til bygningsdrift. Det er teknisk set muligt at spare de 11,9 % her - det vil bare betyde, at gymnasierne skal skrue meget ned for varmen og klare sig med det gamle kemilokale.
Markedsføring:
Det er også en mulighed at gymnasierne sparer på markedsføring, der for tiden udgør 0,39 % af deres budget. Det siger sig selv, at man ikke kan spare de 11,9 % på dette område.
Vi udregner, hvor mange gange den planlagte besparelse er større end udgifterne til markedsføring:
$$ \frac{11,9 \%}{0,39\%} \cdot 100\%= 3051 \%$$
Hvis man sparede på markedsføring i den udstrækning, det kan lade sig gøre, vil gymnasierne måske få mindre elevtilstrømning. Det passer godt med, at regeringen vil indføre karakterkrav som skal begrænsed tilgangen til gymnasierne. Måske er det nok at lade være med at fortælle eleverne om gymnasierne?
Vi kan i hvert fald konkludere, at det bliver vanskeligt at gennemføre så store besparelser uden at det går ud over undervisningen eller de fysiske rammer på gymnasierne.
Kilder:
http://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/generel/notat-dg.pdf
http://regnskabsportal.uvm.dk/
http://www.dr.dk/nyheder/politik/v-om-uddannelsers-frygt-fyringer-er-ikke-eneste-mulighed