Kaffe og kattevideoer

8,6. Så mange kg kaffe bruger hver enkel dansker i gennemsnit i løbet af et år. Det gør danskerne til et af de mest kaffeelskende folkefærd i verden - kun overgået af Østrig og vores nordiske venner fra Finland og Sverige. Langt de fleste foretrækker den klassiske filterkaffe, men også stempelkanden og espressomaskinen er populær.

Inden du kan nyde din sorte morgenkaffe en kold mandag morgen, har kaffebønnen været på en lang rejse. Den skal dyrkes, høstes, tørres, transporteres, ristes og selvfølgelig kvalitetstestes, så kaffen smager godt hver gang. Du kan se mere om bønnens rejse fra jord til bord hos Segafredo. Segafredo er en af de virksomheder, der støtter Matematikcenters arbejde.

Coffee -1983334_1920

Al den kaffe tager dog tid at brygge. Hver dag bruger danskerne således 70000 timer foran kaffemaskinen. Det lyder af meget, men til sammenligning bruger danskerne hver dag mere end en halv million timer i arbejdstiden på blandt andet at se kattevideoer på facebook.

Og mens der ved kaffe er bevist flere sundhedsmæssige fordele - er en lignende sammenhæng endnu ikke fundet for kattevideoer. 

Sådan har vi regnet det

I følge tal fra Danmarks Statistik er 2 145 675 danskere 30 år eller derunder. I denne gruppe drikker 50% kaffe. Altså:

\( 2\, 145\, 675 \cdot 0{,}5 = 1\, 072\, 837 \)

I gruppen af danskere over 30 drikker 85% kaffe. I denne gruppe er 3 603 094 personer. Altså er antallet af kaffedrikkere her:

\(3\, 603\, 094 \cdot 0{,}85 = 3\, 062\, 630 \)

I alt drikker \(1\, 072\, 837 + 3\, 062\, 630 = 4\, 135\, 467 \) altså kaffe hver dag. 

I følge tal fra Dansk Kaffeinformation ser fordelingen af danskernes bryggemetoder således ud:

Bryggemetode Andel
Filter 52 %
Stempelkande 15 %
Espresso 12 %
Kapselkaffe 11 %
Instant 8 %

Vi gør den forsimplende antagelse, at hver enkelt kaffedrikkende dansker hver dag gør brug af en enkelt bryggemetode.  

Tidsforbrug per kaffeenhed:

Bryggemetode Tidsforbrug
Filter 60 s
Stempelkande 120 s
Espresso 75 s
Kapselkaffe 20 s
Instant 10 s

I ovenstående overslag over tidsforbruget ved de forskellige bryggemetoder er alt indregnet pånær den tid, hvor kaffen kan passe sig selv.

For filterkaffen er der eksempelvis indregnet den tid det tager at klargøre kaffemaskinen med filter, vand og dosering af kaffepulver. Derimod er tiden, hvor kaffen brygger ikke medregnet, da den klarer det helt af sig selv. 

Tid på at brygge kaffe

Nu kan vi bestemme, hvor længe danskerne bruger på at brygge kaffe i alt.

\( 4\, 135\, 467 \cdot \left(60\, \mathrm{s}\cdot 0{,}52 + 120\, \mathrm{s}\cdot 0{,}15 + 75\, \mathrm{s}\cdot 0{,}12 + 20\, \mathrm{s}\cdot 0{,}11 + 10\, \mathrm{s}\cdot 0{,}08\right) \)
\( = 253\, 090\, 580{,}4 \, \mathrm{s} \)

Hvilket svarer til følgende antal timer:

\(\frac{253\, 090\, 580{,}4 \, \mathrm{s}}{3600\, \mathrm{s/t}} = 70\, 302{,}9\, \mathrm{t}\)

Tid på internettet

I følge tal fra TV2 bruger danskerne om året 200 millioner arbejdstimer på at lave irrelevante ting på internettet. Det svarer til følgende antal timer om dagen:

\( \frac{200\, 000\, 000}{365{,}25} = 547570{,}2\) 

Har du et spørgsmål, du vil stille om Kaffe og kattevideoer? Skriv det i Webmatematiks forum!
Har du en kommentar til indholdet på denne side? Send os en mail!