Kan Sommertid betale sig?
Natten mellem d. 24. og 25. oktober skiftede vi tilbage fra sommertid til vintertid, der også kaldes normaltid. Oprindeligt blev sommertid indført for bl.a. at spare på strømmen. Men har det en effekt, eller bliver vi forvirrede over, hvad klokken er, to gange om året uden grund?
I Danmark sparer vi cirka 1 % af vores samlede strømforbrug - det svarer til cirka 0,335 milliarder kWh. Det er strøm nok til at holde en hårtørrer i gang i cirka 20 år.
Med denne strømbesparelse sparer vi cirka 632.748.000 kroner. For det beløb kan man købe 55.500 MacBook Pro Retinas.
Når vi skifter tilbage til sommertid natten mellem lørdag og søndag i foråret, forstyrres vores søvnrytme, og vi "mister" en time. Derfor er vi mere tilbøjelige til at bruge tiden i skolen eller på arbejdet på underholdning på internettet frem for på fornuftige ting den følgende mandag. I alt svarer det til 713.333 timers tabt arbejde, som koster arbejdsgiverne 346.679.838 kroner.
Det betyder, at cirka halvdelen af, hvad vi sparer i af penge på mindre energiforbrug, forsvinder, når folk tjekker Facebook eller ser mærkelige Youtube-klip. Der er dog alligevel stadig sparet 286.068.162 kroner på at skifte til sommertid - det svarer til knap 25.100 MacBook Pro Retinas.
Sådan har vi regnet det ud:
Energibesparelse
Da man indførte sommertid i Danmark, var meningen med sommertid bl.a., at det bliver mørkt senere på aftenen, så der var ikke behov for at have lige så meget lys tændt.
På samme måde er det mørkt om morgenen, når vi sover. I dag er det formentlig anderledes: Vi har sparepærer og LED-lamper, så belysning hjemme hos os selv er ikke så stor en post på vores elregning. Til gengæld sluger fx vores vaskemaskine og opvaskemaskiner meget strøm, og de er ikke afhængige af, om det er lyst eller mørkt uden for.
Derfor er besparelsen i strøm ikke så stor længere, men i følge DONG er besparelsen på 1 % af det samlede forbrug. I 2014 var det samlede energiforbrug i Danmark 33,5 TWh – det svarer til 33,5 mia. kWh.
Vi udregner 1 % for at finde besparelsen: $$ \frac{33,5 \cdot 10^9 \mathrm{kWh}}{100\%} \cdot 1\% = 3,35 \cdot 10^8 \mathrm{kWh} $$
En hårtørrer bruger almindeligvis 2 kW. Vi omregner, hvor mange timer, man kan tørre sit hår i, for de 0,335 milliarder kWh:
$$ \frac{3,35 \cdot 10^8 \mathrm{kWh}}{2 \mathrm{kW}} =1,675 \cdot 10^8 \mathrm{timer}$$
Vi omregner til år: $$ \frac{\frac{1,675 \cdot 10^8 \mathrm{timer}} {24 \mathrm{t/døgn}}}{365,25 \mathrm{døgn/år}} = 19107,9 \mathrm{år}$$
Vi kan altså holde en hårtørrer kørende i næsten 20.000 år med den energi, vi sparer.
Prisen på 1 kWh er 188,88 ører pr. kWh. Vi udregner, hvor mange ører der spares på landsplan:
$$ 3,35 \cdot 10^8 \mathrm{kWh} \cdot 188,88 \mathrm{ører pr. kWh} = 6,32748 \cdot 10^10 \mathrm{ører} = 6,32748 \cdot 10^8 \mathrm{kroner}$$
Vi sparer altså cirka 632.748.000 kroner. En MacBook Retina 13” koster 11.399 kr. Vi sparer altså, hvad der svarer til:
$$\frac{632.748.000 \mathrm{kroner}}{11.399 \mathrm{kroner/MacBook}}= 55.509 \mathrm{MacBooks}$$
Ineffektivitet
Vi skifter altid mellem sommertid og vintertid en søndag, så om foråret har folk mistet en time af deres søndag og får derved forstyrret deres søvnrytme. Et studie (se kilder) konkluderede, at der var en stigning i søgningen efter underholdning (fx Youtube og Facebook) på internettet mandagen efter skiftet til sommertid. Folk søgte 6,4 % mere efter fx fjollede kattevideoer mandagen efter skiftet til sommertid end den efterfølgende mandag (men kun 3,1 % mere end mandagen inden skiftet til sommertid).
Vi ved til gengæld ikke, om vi er mere effektive i skolen eller på jobbet, når vi skifter til vintertid.
At folk ser gamle på gamle profilbilleder eller på musikvideoer, mens de er på arbejde har selvfølgelig en pris. Vi undersøger, om den tabte mængde arbejde som følge af forstyrrelser i søvnrytmen gør, at sommertid ikke kan betale sig:
RescueTime, der tilbyder at holde øje med, hvor effektiv du er, når du sidder ved din computer, fandt ud af, at deres brugere brugte 16 minutter mindre online mandagen efter skiftet til sommertid end på en almindelig mandag.
I 2. kvartal 2015 var arbejdsstyrken i Danmark på 2.675.000 personer. Hvis alle arbejdede 16 minutter mindre, bliver den samlede tid:
$$ 16 \mathrm{minutter/person} \cdot 2.675.000 \mathrm{personer} = 42.800.000 \mathrm{minutter} $$
Omregnet til timer: $$ \frac{42.800.000 \mathrm{minutter}}{60 \mathrm{minutter/time}} = 713.333 \mathrm{timer} $$
Gennemsnitslønnen på det danske arbejdsmarked er 243 kr./time
Prisen, det koster at have en medarbejder ansat, er dog gennemsnitligt dobbelte, fordi medarbejderen fx skal have it-udstyr, kontoret skal opvarmes og så videre.
Derfor regner vi med det dobbelte, nemlig 486 kr./time. Vi udregner hvor mange penge, der spildes:
$$ 713.333 \mathrm{timer} \cdot 486 \mathrm{kr. / time} = 346.679.838 \mathrm{kr.}$$
Sommertidsineffektivitet på arbejdspladsen koster altså 347 millioner kroner.
Forskeller mellem, hvad vi sparer på energi og taber på ineffektivitet er altså: 632.748.000 kr. - 346.679.838 kr. = 286.068.162 kr.
Det omregner vi til Macbooks:
$$\frac{286.068.162 \mathrm{kr.}}{11.399 \mathrm{kroner/MacBook}} = 25.096 \mathrm{MacBooks}$$
Det kan derfor godt betale sig at have sommertid set ud fra et økonomisk perspektiv - spørgsmålet er så, om det beløb er besværet værd.
Kilder:
http://www.nngroup.com/articles/loaded-cost-of-employee-time/
http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/19581/befloen.pdf
http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/saveselections.asp
http://www.dongenergy-distribution.dk/erhverv/eldistribution/priser-gebyrer-og-betingelser
http://www.energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Miljoerapportering/Sider/Forbrug-i-Danmark.aspx
http://nyhederne.tv2.dk/2015-03-28-soendag-skrumper-din-elregning-derfor-kan-du-spare-100-kroner
https://da.wikipedia.org/wiki/Sommertid
Artikel: Lost Sleep and Cyberloafing: Evidence From the Laboratory and a Daylight Saving Time Quasi-Experiment (Wagner, David T. ; Barnes, Christopher M. ; Lim, Vivien K. G. ; Ferris, D. Lance ; Kozlowski, Steve W. J. (editor)), Journal of Applied Psychology, 2012, Vol.97(5), pp.1068-1076