Hjerteslag

Dit hjerte holder aldrig pause. Det pumper dag og nat og sørger for, at dine organer får livsvigtige næringstoffer leveret lige til døren.

Mens du læser denne sætning, har dit hjerte nået at slå fire gange. Hvert enkelt minut slår dit hjerte i gennemsnit 65 gange i hvile. Det lyder måske ikke af så meget, men det betyder, at dit hjerte slår mere end 34 mio. gange i løbet af et år. Eller næsten 3 mia. gange i løbet af dit liv, hvis du bliver 81 år gammel.

I løbet af et enkelt pulsslag pumper hjertet ca. 80 ml blod ud ud i kroppen. Det vil altså sige, at i løbet af bare en enkelt dag har hjertet pumpet, hvad der svarer til næsten 7 500 liter blod rundt i din krop.

Det betyder, at dit hjerte i løbet af et år vil have pumpet næsten 3 mio. liter blod rundt i dit system.

Det er ret vildt!

Heart 

 Sådan har vi regnet det

Hjerteslag

Dit hjerte slår i gennemsnit 65 gange per minut, mens du er i hvile.
Ud fra denne information kan vi nu udregne, hvor mange gange hjertet slår per dag:
$$ 65\, \mathrm{slag/minut} \cdot 1440\, \mathrm{minutter/dag} = 93\ 600\, \mathrm{slag/dag} $$

Og per år:
$$ 65\, \mathrm{slag/minut} \cdot 1440\, \mathrm{minutter/dag} \cdot 365{,}24 \, \mathrm{dage/år} = 34\ 186\ 464 \, \mathrm{slag/år} $$

Ifølge Verdensbanken er den danske middellevetid 81 år. For ar udregne, hvor mange slag hjertet i gennemsnit slår i løbet af et liv ganger vi bare antal af slag per år med det forventede antal leveår.

$$ 34\ 186\ 464 \, \mathrm{slag/år} \cdot 81\, \mathrm{år} = 2\ 769\ 103\ 584 \, \mathrm{slag} $$

Slagvolumen

Som tidligere nævnt pumper hjertet i gennemsnit 80 ml blod ud per hjerteslag. Dette er også kendt som hjertets slagvolumen.

Ud fra hjertets slagvolumen og vores tidligere udregning af antallet af hjerteslag indenfor et givent tidsinterval kan vi udregne, hvor meget blod hjertet pumper.

Vi ved at hjertet slår 93 600 gange per dag. Vi kan nu udregne, hvor meget blod hjertet pumper:
$$ 93\ 600\, \mathrm{slag/dag} \cdot 0{,}08\, \mathrm{L/slag} = 7\ 488 \, \mathrm{L/dag} $$

Da vi nu ved, hvor meget blod hjertet pumper per dag kan vi ment regne, hvor meget blod hjertet pumper på et år:
$$ 7\ 488 \, \mathrm{L/dag} \cdot 365{,}24 \, \mathrm{dage/år} = 2\ 734\ 917{,}12\, \mathrm{L/år} $$

 

Har du et spørgsmål, du vil stille om Hjerteslag? Skriv det i Webmatematiks forum!
Har du en kommentar til indholdet på denne side? Send os en mail!