Klimaafgift på oksekød

Etisk Råd mener, at man skal lægge en klimaafgift på oksekød, bl.a. fordi produktionen af det udleder mange drivhusgasser. Det skyldes bl.a. at de drøvtyggende køer bøvser og slår prutter, der indeholder methan.

Ko

Methan (se figur) er en drivhusgas, der er cirka 25 gange værre end \(\mathrm{CO}_2\) pr. molekyle set ift. hvor gode gasserne er til at holde på varmen i atmosfæren. 

Methan

Generelt udleder produktion af vegetarer og veganeres kost meget færre drivhusgasser end produktionen af en kost, der er rig på kød:

Co 2 I Forskellige Diæter

Udledning af drivhusgasser som \(\mathrm{CO}_2\) og methan bidrager til den globale opvarmning, og Etisk Råd mener, at vi har pligt til at begrænse den globale opvarmning, fordi det kommer til at have konsekvenser for mennesker, andre dyr og naturen. 

Produktionen af 1 kg oksekød udleder, hvad der svarer til 19,4 kg \(\mathrm{CO}_2\) (se kilder), men hvad betyder det? Vi har regnet ud, at det svarer til at køre 155,2 kilometer i bil, og at de 19,4 kg \(\mathrm{CO}_2\) fylder 10.777,1 liter. 

Ved at lade være med at spise oksekød, kan du nedsætte dit \(\mathrm{CO}_2\)-udslip med mere end 500 kg pr. år.

Sådan har vi regnet det ud

Hvor mange kilometer i bil?

En normal bil udleder i gennemsnit cirka 125 g \(\mathrm{CO}_2\) pr. kørt kilometer (se kilder). Vi udregner, hvor mange kilometer, man kan køre, før man har udledt 19.400 g \(\mathrm{CO}_2\):

$$\frac{19.400 g \mathrm{CO}_2}{125 g\mathrm{CO}_2/km}= 155,2 km$$

Bil

Man skal altså køre 155,2 km i sin bil, før man har udledt lige så meget \(\mathrm{CO}_2\), som produktionen af blot ét kilo oksekød udleder. 

Hvor meget fylder 19,4 kg \(\mathrm{CO}_2\)?

Man kan udregne, hvor meget en gas fylder ved en bestemt temperatur og et bestemt tryk ved at bruge idealgasligningen: \(p \cdot V = n\cdot R \cdot T\).

p er trykket, som her sættes til atmosfæriske tryk (1 atm). V er gassens volumen. 

n er stofmængden af gassen. Stofmængden af en gas er, hvor mange mol af gassen, man har. 1 mol svarer til \(6,02 \cdot 10^{23}\) molekyler.

Vi kender ikke stofmængden, n, af \(\mathrm{CO}_2\) i de 19,4 kg, men den kan vi udregne med formlen \(n= \frac{m}{M}\). Her er m massen (19.400 g) og M er molarmassen. Molarmassen af \(\mathrm{CO}_2\) angiver, hvor mange gram 1 mol \(\mathrm{CO}_2\) vejer, og den har værdien 44,01 g/mol. Vi udregner \(n\):

$$n=\frac{19.400g}{44,01g/mol}= 440,81 mol$$

R er gaskonstanten. Den har forskellige størrelser og enheder, alt efter hvordan andre faktorer i formlen angives. Den kan angives som \(0,082\frac{L \cdot atm}{mol \cdot K} \). 

Global Opvarmnign

T er temperaturen, som angives i kelvin. 0K er -273,15 grader celcius, og en forskel i 1 grad K svarer til en forskel i 1 grad celsius. Man kan derfor udregne en kelvintemperatur med denne formel:

$$T(K) = T(^\circ C)+273,15$$

Vi udregner, hvad 25 grader (stuetemperatur) svarer til i Kelvin: 

$$T(K) = 25+273,15 = 298,15K$$

Vi isolerer V i idealgasligningen ved at dividere med p på begge sider, da vi er interesseret i at finde volumen for de 19,4 kg \(\mathrm{CO}_2\): 

\(p \cdot V = n\cdot R \cdot T\Leftrightarrow V = \frac{n\cdot R \cdot T}{p} \)

Så kan vi indsætte vores værdier:

$$V = \frac{n\cdot R \cdot T}{p} \implies \frac{440,81 mol\cdot 0,082 \frac{L \cdot atm}{mol \cdot K} \cdot 298,15K}{1 atm} = 10.777,1 L$$

1.000 liter svarer til 1 kubikmeter, så 19,4 kg \(\mathrm{CO}_2\) svarer til 10,78 kubikmeter kuldioxid.

Hvor meget \(\mathrm{CO}_2\) kan den gennemsnitlige dansker spare?

Der er 28,9 kg oksekød til rådighed for hver dansker pr. år, og hvert af disse kg udleder 19,4 kg \(\mathrm{CO}_2\) i produktionen. Pr. person pr. år udledes der på grund af oksekødsproduktionen:

$$28,9 \mathrm{kg \,oksekød}\cdot 19,4 {kg\, CO_2/kg\, oksekød} = 560,66 \mathrm{kg CO_2}$$

Flickr _-_cyclonebill _-_Engelsk _bøf

Man kan altså spare mere end 0,5 t \(\mathrm{CO}_2\) om året pr. person ved ikke at spise oksekød. Det forudsætter selvfølgelig, at man ikke erstatter oksekødet med noget andet kød, der også er meget miljøbelastende. 

Kilder:

http://www.okolariet.dk/viden-om/klima/vores-energiforbrug/smart-energi-transport/saa-meget-co2-udleder-din-bil#.Vx90tPmLTIU

http://www.hungryplanet.dk/pdf/a4-plancher/24_co2-pyramide.pdf

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ – TIL RÅDIGHED, INDKØBT – ELLER SPIST? (Landbrug & Fødevarer, 2014)

http://www.etiskraad.dk/~/media/Etisk-Raad/Etiske-Temaer/Natur-klima-og-foedevarer/Publikationer/Etisk-forbrug-af-klimabelastende-foedevarer.pdf?la=da

Har du et spørgsmål, du vil stille om Klimaskat på oksekød? Skriv det i Webmatematiks forum!
Har du en kommentar til indholdet på denne side? Send os en mail!