Matematikcenter og FNs Verdensmål

Matematikcenter er flyttet ind i nye omgivelser i 2019. Vi har sagt farvel til vores kontor på Nørrebro. Vi er ved at være på plads på det nye kontor i KPH - Københavns Projekthus.
I KPH er der stort fokus på FN's verdensmål, noget som vi i Matematikcenter også sætter fokus på. Helt specifikt, arbejder vi særligt for verdensmål nr. 4 og nr. 10, som sætter fokus på henholdsvis kvalitetsuddannelse til alle og mindre ulighed. Hos Matematikcenter føler vi, at gode færdigheder i matematik er et vigtigt grundlag for begge verdensmål.

FN's Verdensmål

(Foto: FN's Verdensmålene)

For at sætte tingene lidt i perspektiv mangler 617 mio. unge basale færdigheder i matematik og læsning på verdensplan. Antallet af unge på verdensplan er omkring 3.2 mia., afhængig af hvordan man definerer unge. Det ca. 40% af verdens befolkning. 19% af unge mangler altså basale færdigheder i matematik og læsning.

Hos Matematikcenter tror vi på, at vi kan hjælpe med at dygtiggøre Danmarks unge inden for matematik. Det betyder bedre uddannelse og mere lighed for Danmarks fremtidige generationer.

Derfor bor vi nu i KPH, sammen med en masse ligesindede organisationer, som alle arbejder for en bedre fremtid - både herhjemme, men også i resten af verden.

Sådan har vi regnet

Verdens befolkning er ifølge nyeste tal 7.7 mia. mennesker. Omkring 42% af verdens befolkning er unge. Først finder vi ud af hvor mange unge 42% af verdens befolkning er. Til det kan vi bruge følgende formel,

$$ total \cdot \frac{\mathrm{procentvis\, andel}}{100}$$

Indsætter vi tal, får vi,

$$ 7.7 \cdot \frac{42}{100} = 3.2 $$

Vi kan finde ud af hvor mange procent 617 mio. udgør af den unge befolkning, ved at bruge følgende formel

$$ \frac{andel}{total}\cdot 100\% = \text{Procentvis andel}$$

Hvis vi indsætter vores tal får vi,

$$ \frac{0.617}{3.2}\cdot 100\% = 19\% $$

Har du en kommentar til indholdet på denne side? Send os en mail!