Tandbørstning

Knap 25 % af de 18-23-årige børster kun tænder én gang om dagen - eller endnu sjældnere. Anbefalingen lyder på, at man børster tænder to gange om dagen i to minutter. Det lyder jo ikke af lang tid, når man tænker over, hvor at man kan undgå bl.a. huller i tænderne, men hvis man er ligeglad med konsekvenserne er der masser af tid at spare.

Når man er 18 år gammel, har man, hvis man har fulgt anbefalingerne, børstet tænder i mere end 17 dage og 18 timer! På den tid kunne man have set alle afsnit af Friends knap 5 gange. Havde man set Friends i stedet for at børste tænder, kunne man have sparet 3080 kroner - for de penge kunne man have købt knap 19 kg vingummibamser til sit tv-seriemarathon - men måske man i stedet skulle have brugt pengene på at gå til tandlægen. 

Tænder2

Sådan har vi regnet det ud:

Friends-marathon

Normalt får man tænder, når man bliver 6 måneder gammel. Man har derfor børstet tænder i 17,5 år, når man fylder 18 år. Hvis man børster to gange to minutter hver dag, og hvert år er 365,25 dage (pga. skudår) har man altså børstet tænder i i alt:

$$ 17,5 år \cdot 365,25 dage/år \cdot 2 gange/dag \ 2 minutter/gang = 25.567,5 minutter $$

Det omregner vi til dage: $$ \frac{25.567,5 minutter}{60 minutter/time / 24 timer/døgn} = 17,755 døgn $$ Det svarer cirka til 17 døgn og 18 timer.

 Tænder1

Vi udregner, hvor mange døgn det tager at se alle 236 episoder af Friends, der hver tager ca. 22 minutter: 

$$ \frac{236 \cdot 22 minutter}{60 minutter/time / 24 timer/døgn} = 3,61 døgn$$

Vi udregner, hvor mange gange man kunne have set hele tv-serien på 17,755 døgn: $$\frac{17,755 døgn}{3,61 døgn/gang} = 4,92 gange $$

Slik til tv-serien

Det anbefales, at man skifter sin tandbørste ud hver 3. måned. Vi udregner, hvor mange tandbørster, man har brugt på 17,5 år:

$$\frac{17,5 år \cdot 12 måneder/år}{3 måneder / tandbørste} = 70 tandbørster $$

Hvis hver tandbørste koster 20 kroner giver det: $$70 tandbørster \cdot 20 kroner/tandbørste = 1400 kroner $$

Hvis man bruger en tube tandpasta på to måneder, og en tube koster 16 kroner skal man af med 1680 kroner for tandpasta: 

$$\frac{16 kroner/tube \cdot 210 måneder}{2 måneder/tube} = 1680 kroner$$

I alt er der 1680+1400 = 3080 kroner til slik.

Tænder3

Man kan få 135 g vingummibamser for 21,95 kroner.

Vi udregner, hvor mange kg man kan få for 3080 kroner:

$$\frac{3080 kroner}{21,95 kroner/0,135 kg} = 18,9 kg$$

For de penge, man har sparet på ikke at børste tænder, kan man altså købe 18,9 kg slik. Det er dog meget sandsynligt at penge er bedre givet ud på at gå til tandlægen.

Dentist .2

Kilder

https://www.tandlaegeforeningen.dk/Patienter/Boern_unge/foerste_tand.aspx

http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/24192847

https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_Friends_episodes

http://www.sundhedsguiden.dk/da/Nyheder/Nyheder/Alle-Nyheder/2011/Marts/Danskerne-udskifter-tandboersten-for-sjaeldent---Nyhed-08-03-2011/

 http://www.nemlig.com/produkt/kiosk/slikposer/vingummi/guldbamser-haribo-135-g.aspx

Har du et spørgsmål, du vil stille om Tandbørstning? Skriv det i Webmatematiks forum!
Har du en kommentar til indholdet på denne side? Send os en mail!